Hvad er kinesiologi?

 

Kinesiologi - hvad er det, og hvordan virker det?

Kinesiologi betyder "bevægelseslære".
Det er en behandlingsmetode, der bygger både på den vestlige verdens viden om fysiologi og anatomi, og på den østlige verdens viden om kroppens energisystemer. Kinesiologien er udviklet af kiropraktor George Goodheart i Californien. En muskel har kun maksimal styrke, når nerven sender fuld energi til den. Hvis en nerve kommer under tryk, nedsættes dens evne til at levere energi til musklen. Musklen bliver herved svag. Men Goodheart fandt også ud af, at der var andet der kunne gøre musklen svag. Det kunne være hvis patienten havde spist noget bestemt.

 

Vores sanseceller afslører stress

I allergibehandlingen bruger vi små gennemsigtige plastikposer med allergenet i. På den måde bliver allergikeren ikke konfronteret med allergenet. Disse poser bliver sat op til mundvigene. Ved mundvigene – som ved navlen – har vi stadig en rest fra vi var dyr – nemlig sanseceller. Så snart vi får noget op til mundvigene, registrerer hjernen den elektromagnetiske udstråling fra den pågældende fødevare – eller hvad det nu måtte være. Hjernen registrerer lynhurtigt om det er noget, der er godt, giftigt eller vanskelig fordøjeligt. Er det noget du ikke kan tåle, bliver hjernen stresset, da den skal bruge ekstra megen nervestrøm til organerne, og man mister da muskelkraft, fordi hjernen ikke kan give optimal energi til musklerne på samme tid.

 

Hvordan arbejder jeg?

Jeg tester på armen, som holdes strakt ud fra kroppen. Herefter presser jeg let på den, mens jeg konfronterer kroppen med allergenet. Herved viser det sig tydeligt, hvad man kan tåle, og hvad der stresser kroppen alt efter, om armen giver efter eller låser. I mine behandlinger bruger jeg meget stressfrigørelser, hvor jeg holder på de to meget vigtige pandepunkter. Når disse aktiveres, strømmer der mere blod til hjernen, og de to hjernehalvdele har meget nemmere ved at arbejde sammen, samt grave ting frem fra hukommelsen.

Cristina Klastrup ck@slipallergi.dk 31150140 @slipallergi
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk