Fortæl din historie - og læs andres

Her kan du fortælle om din eller dine oplevelser med behandlingen hos mig.

Du kan også læse om andres oplevelser. Håber på feedback fra jer, der har været her :-)

Sanna, 30.10.2016

Som uddannet sygeplejerske, må man vel godt være lidt skeptisk? Og, det var jeg da også til at starte med.. Men da jeg nu kan slå græs i bare tær. Ja, det har jeg aldrig gjort før uden, at få røde, kløende knopper ud over det hele og da jeg er aktiv i min have hele sommeren, så har det været noget så træls for mig. Men efter mine behandlinger ved Cristina, er det helt væk. Så nu kan jeg nyde min have i fulde drag.

Eva, 12.10.2016

Min kæreste har døjet meget med smerter pga. musearm / tennisalbue der har varet over et år. Han har måtte drosle ned på dagligdags aktiviteter og gøremål. Nogen ting kunne han overhovedet ikke gøre mere. Jeg mødte tilfældigvis Cristina på en messe og fik en god snak med hende, fandt ud af dette var et af hendes kompetence områder. Min kæreste blev hurtigt henvist til Cristina og efter KUN 2 behandlinger af en halv times varighed havde det ændret smerterne i sådan en grad at min kæreste igen kunne gøre de ting han ikke kunne tidligere. Han er næsten helt smertefri, men er p.t en lille smule øm. Specielt der hvor Cristina har behandlet ham hvilket jo er meget naturligt. Min kæreste er som et nyt menneske, og han ser lige tiden an nogle uger om en enkelt behandling mere skulle blive nødvendigt hos Cristina. Ud over at Cristina er en meget dygtig behandler, så er hun er fantastisk sød, nærværende og har en virkelig god indfølingsevne. Jeg /vi kan varmt anbefale Cristina.

Cathia Dalgaard Christensen, 16.09.2016

Jeg har siden mine unge år døjet meget med muskelinfiltrationer og rygsmerter. Jeg har prøvet alt lige fra kiropraktik, kinesiologi, kranio sakral terapi og massage. Den massør jeg sidst har gået ved sagde at jeg måske skulle prøve at få rettet mit bækkenparti op for det var den skævhed i bækkenet, som gjorde at behandlingen kun hjalp kortvarig.
Ved en tilfældighed, en dag hvor jeg sidder og surfer på nettet, støder jeg på Cristinas hjemmeside. Jeg bestiller en tid hos Cristina. Jeg har nu fået 3 behandlinger for min bækkendysfunktion. Det er nogle strækbehandlinger, som i den grad har rettet mig op. Mine muskelspændinger er forsvundet, jeg døjede også meget med tinnitus og hylelyde i ørerne. Det er næsten forsvundet helt. Behandlingerne har også afhjulpet mine problemer med maven i form af oppustethed og mavesmerter, når det var værst kunne jeg få hjerteflimmer, hvis jeg kom til at hoste. Hvis det skulle begynde at drille igen, så ved jeg heldigvis, hvor jeg skal henvende mig. Jeg kan varmt anbefale Cristina.

CK, 27.01.2016

Allergibehandling

At komme ind hos Cristina er en hjertevarm oplevelse. Jeg har i min tid oplevet mange alternative behandlere, men sjældent én som virkelig arbejder med hjertet. Hun får dig til at føle, at du er velkommen og i centrum, og hendes glade sind gør også, at du føler dig tryg i hendes hænder.

Jeg har utrolig mange allergier, og jeg behøvede faktisk ikke at nævne dem, for hun fandt frem til dem alle via kinesiologisk test, og det er utroligt så akurat denne test er.

Herefter gik hun igang med en speciel metode, som desværre ikke helt virkede på mig, men det havde nok noget at gøre med, at jeg havde en del traumer, som gjorde mig allergisk overfor utrolig mange ting, men så havde hun da lige en anden metode, som jeg virkelig fik gavn af, og hun gav ihvertfald ikke op i svinget før allergierne var taget.

Herefter kunne jeg gå på mine bare fødder i græsset uden at slå ud, dufte til blomster som før havde givet mig svære reaktioner og røre hunde som før var saga blot.

Jeg vil på det aller varmeste anbefale Cristina til alle allergikereSmiley.

Med venlig hilsen

CK

Pia Rommerdahl, 06.02.2014

Jeg har igennem de sidste 4 - 5 år gradvist fået mere og mere ondt i flere og flere af mine led, og var faktisk overbevist om at jeg var begyndt at få gigt. Det i en grad så jeg til sidst ofte havde svært ved at gå på trapper fordi mine knæ simpelthen svigtede og gjorde rigtig ondt. Mine hænder havde jeg slet ingen styrke i mere, og fingrene var stive hævede og smertende. Jeg kunne ikke længere gå med høje hæle uden at få rigtigt ondt i fødderne, ofte flere dage ja endda op til flere uger efter. Jeg kæmpede med de vildeste smerter i lænden, som ind imellem var så voldsomme at jeg nærmest blev lammet og ikke var i stand til at eks. vende mig i sengen hvis jeg om natten var kommet til at ligge mig på maven.

Det som ”redede” mig og sendte mig i armene på Cristina, var da jeg for ca. 6 mdr. siden pludseligt fik nældefeber og slog ud over alt fra isse til fod, det fik mig til at forsøge at finde ud af hvad man kunne stille op mod det. Da hverken min læge eller hudlægen kunne hjælpe mig, trods diæter og flere typer antihistaminer (da jeg ikke vil have binyrebarkhormon piller) I forbindelse med min søgen efter råd og vejledning omkring min ny erhvervede fødevareintolerance fik jeg for ca. 3 mdr. siden kontakt til Cristina.

Jeg startede med en kostændring i 1 måned, og oplevede nærmest straks en forbedring i det at nælderne faldt drastisk, der kom faktisk kun nogle få stykker hist og pist, allerede efter omkring 14 dage. Denne forbedring var virkeligt store sager. Men det var slet ikke den eneste forbedring for da der var gået 1 måned, havde jeg næsten ikke flere smerter i mine knæ, fødder, fingre, for slet ikke at tale om min lænd/ryg som igen fungerer som de/den plejer.

Det viste sig at grunden til at jeg fik nældefeber var at jeg havde en voldsom overvækst af Candida, som i sin myceliske form har forårsaget det man kalder en ”lækkende tarm” hvilket er årsagen til min fødevareintolerance. Men det var også pga. candidaen at jeg havde alle de gigt symptomer som jeg HAVDE for da jeg mærkede de forbedringer 1 måneds kur gav mig valgte jeg at fortsætte og holdt kuren yderligere 1 måned. Jeg spiser selvfølgeligt stadig ”rigtigt” for at undgå at det vender tilbage, og i dag ca. 3 måneder senere får jeg ”kun” nælder hvis/når jeg spiser ”forkert”, og jeg er sikker på at det går helt væk når min krop får tid til at få udryddet candidaen mest muligt, får tid til at hele min tarm samt jeg får genoprettet en god tarmflora.

Jeg vil gerne give mine varmeste anbefalinger og roser til Cristina som har givet gode råd og vejledning under forløbet, og ringet eller skrevet en mail for lige at høre hvordan det gik, om der var noget man var i tvivl om eller lignende, hvilket jeg fandt både overraskende og glædeligt.

NB.: jeg tabte mig for resten også 10 – 11 kg. på de 2 måneder kuren varede. – Det var ikke målet i sig selv, men dog en dejlig bivirkning ** ;o) **

Sanna, 10.02.2012

Sanna, Februar 2012
Jeg er en af de kvinder, der har haft et hårdt liv. Mit liv har været præget af misbrug og indlæggelser på psykiatriske afdelinger utalige gange. Selvom jeg har fået en masse hjælp, har jeg altid følt, at jeg manglede noget. Der har altid været en form for tomhed efter en udskrivelse eller en pause i mit misbrug, som har bestået af vin og helst meget af det. Når jeg har stået der på ”trappen” på vej hjem efter en udskrivelse, har jeg ofte tænkt:” Hvad nu, hvad skal jeg så gøre nu”? Hvilket jeg aldrig fandt svar på.
Jeg har selv en videregående uddannelse inden for sundhedssektoren, så egentligt burde jeg vide alt, men faktum var, at selvom jeg viste alt, anede jeg ikke hvordan jeg skulle føre handlingerne ud i livet. Så det blev altid til, at jeg følte at jeg gik i ring. Da jeg gentagende gange havde stået på ”trappen” på vej hjem tænkte jeg, at der måtte være noget jeg kunne gøre ved min tomhed. Der måtte findes noget et sted, som jeg kunne bruge/gøre. Det blev til et par års leden efter svar på mit spørgsmål.
En dag mødte jeg Cristina, min barndomsveninde. Vi havde ikke set hinanden i mange år. Så samtalen faldte automatisk på det liv, vi havde levet. Jeg var på dette tidspunkt i gang med at tabe mig, men kunne ikke forstå at der ikke skete noget med vægten. Lige meget hvad jeg gjorde, så stod vægten på 15 kg for meget. Efter jeg havde fortalt min historie, kiggede hun bare på mig og kommenterede: ”Du må jo være proppet til bristepunktet med affaldsstoffer, du ikke kan komme af med. Det kan være medvirkende til, at lige meget hvilken proces du sætter i gang så vil det ikke lykkes før du er renset helt ud for affaldsstoffer”.
Da vi gik fra hinanden, var jeg noget forvirret og modløs. Hvad mente hun med affaldsstoffer? Og hvis jeg var fyldt med dem, så var det jo lige meget hvad jeg gjorde, og kunne lige så godt forsætte mit liv som jeg altid havde gjort. Men alligevel var der en lille klokke der ringede. Her var måske noget af det jeg søgte. Inden vi skiltes aftalte vi, at vi skulle mødes igen.
Et stykke tid efter tog jeg op til hende en weekend. Vi havde en skøn weekend, og snakkede om alt mellem himmel og jord. Egentlig lagde jeg ikke så meget vægt på, hvad hun spurgte mig om, men hun var meget interesseret i min historie, og jeg fortalte åbent om, hvordan jeg oplevede mit sygdomsforløb. Jeg fortalte også, at jeg havde prøvet en del alternativt samt alverdens kost ændringer, men det havde ikke rigtig virket. Bla. vejede jeg stadig for meget, og jeg som elsker min have, kunne ikke tåle græs - så slog jeg ud over det hele. Hun prøvede forskellige tests på mig. Faktisk syntes jeg, det var noget hokus pokus og endnu et forsøg på at bilde folk noget ind. Men samtidig syntes jeg også, at det var morsomt at prøve noget nyt.
Efter min weekend bestilte jeg min første udrensning med kosttilskud, og det gik fint den første uge - men så begyndte balladen. Jeg slog ud over det hele, hævede op, sad stort set på wc hele tiden og kom af med noget, der lignede sort tjære. Vi snakkede om det, og hun mente, at min reaktion skyldtes udrensning af affaldsstoffer. Hun sagde, jeg kunne halvere kossttilskuddene, men så skulle jeg tage dem længere tid. Det vigtigste var, at jeg fik det hele. Det gjorde jeg så, og fik det hurtigt tåleligt igen. Da jeg var færdig med kuren efter 1½ måned, opdagede jeg som noget af det første, at min vægt var begyndt at røre på sig. Ikke meget, men nok til at jeg undredes, for jeg havde ikke fokuseret på den overhovedet. Det fik mig til at kigge lidt nærmere på mig selv. Og jeg så da lidt mere klar ud, min hud var blevet yngre, jeg havde fået lidt mere energi. Og slog jeg ikke også græs uden at slå ud forleden?
Jeg vidste stadig ikke hvad det handlede om, og havde stadig en fornemmelse af hokus pokus, men bestilte nogle flere kosttilskud for at tage hele kuren - uden at halvere den. Jeg fik stadig de samme symptomer. Dog ikke så slemt og langsomt klingede de af. Men faktum er, at i dag er det et år siden jeg startede min rejse. Jeg har tabt de 15 kg. Jeg ved hvilken sti jeg skal gå på resten af mit liv, jeg har fået energi og mod til at stå fast på, hvad jeg tror på. Jeg slår græs uden at slå ud overhovedet. Og selvom folk i dag kigger en del på de fysiske symptomer, så har jeg vundet mest på den psykiske konto, hvilket jeg aldrig havde troet på. Jeg er blevet mere glad, kan overkomme mere, fået mere energi, sover bedre, er mere motiveret til motion, det er ikke længere en uoverkommelig opgave at dyrke motion og spise sundt. Jeg gør det med stor glæde og begejstring. Men vigtist af alt, jeg går ikke i ring længere.


Lis, 11.10.2010

Har haft astmaallergi i ca 20 år hvor jeg reagerer overfor bl.a. pelsdyr og jeg har bl.a. måtte bruge inhalator og allergipiller mod det. Jeg har nu fået 2 behand-linger af Cristina og har nedsat mit forbrug af astmamedicin med ca 30-35% og jeg mærker meget lidt til min allergi hvilket er dejligt specielt fordi jeg for 8 måneders siden fik en kat som heldigvis ikke giver mig nogle problemer efter behandlingerne.

Majs Hansfort, 09.08.2010

En stor tak til cristina . For første gang , i så lang tid jeg kan huske tilbage ,har jeg haft en sommer uden at skulle tage medicin . Stået i en flok heste , med næsen i kanin og kattepels . Gået i skov , over græsplæner og gennem fyrplantage .... INTET - INGEN REAKTION . Hold da op hvor har det været en god sommer , og specielt fordi mit udgangspunkt var , at det hele er en smule hokus pokus . Uanset hvad det er så hjælper det .....


.

Henrik Degn, 04.08.2010

Led af en så kaldt tennis albue , efter 6-7 behandlinger hos en kiropraktor og der stadig ingen frem gang var at spore , så prøve jeg at komme i Chritina´s hænder 2 gange . Det hjalp og har ikke mærket smerter siden .

Mona Bøhnke, 26.07.2010

Har haft snurrende fingre i 13 år, hvor lægerene kun kunne tilbyde mig smerte piller. Efter 14 dage sammen Cristina Har jeg intet mærket til den snurrende fornemmelse ...-)

Jan Agstner, 14.07.2010

Jeg gik rundt med uens benlængde i 27 år. Det etablerede lægesystem sagde, at det måtte jeg lære at leve med, så jeg fik indlæg i alle mine sko. Efter 2 minutters behandling hos Cristina, kunne jeg fjerne alle mine indlæg og har desuden ikke haft ondt i ryg og hofter siden behandlingen. Dette er nu 2 år siden.

Helle Nissen, 05.07.2010

jeg fik en arbejdsskade (tennis albue) i 1997.Har prøvet alt hvad prøves kan. Jeg mødte Christina i forbindelse med mit arbejde. Må nok sige,at jeg tænkte mit da en fælles bekendt fortalte hvad Christina havde gjort for ham.jeg gav hende en chance, heldigvis. Christina gav mig akupressur 2 gange. Og må jo indrømme, at jeg ikke har mærket noget siden, det er dejligt at slippe af med smerter efter ca. 13 år. Tak Christina :-)

Ane Nørgaard Andersen, 19.06.2010

Min mand har haft allergi siden han var 14 år. Mænd er jo ,som alle nok ved meget skeptiske overfor alt andet end vitaminpiller. Et tvunget besøg hos Christina har for ham været som at vinde i lotto. Han har ingen allergi mere. Især allergi over for heste var slemt. Det er ikke så smart når man har en datter ,som er hestepige med egen hest. Idag kan vi have begge heste hjemme uden at han er generte af det. Behandling hos Christina kan varmt anbefales. Jeg kalder hende for min helt. Det er bare så skønt at have en mand der ikke længere går rundt og har det træls når det er sommer.

Ole O, 07.06.2010

Havde kroniske smerter i venstre arm og i nakke. Tilsyneladende nogle nerver i nakken der sad i klemme. Utallige besøg hos kiropraktor kunne ikke få has på smerterne. Et par behandlinger med akupressur fjernede smerterne for altid :-)

Opret indlæg i gæstebog

Cristina Klastrup ck@slipallergi.dk 31150140 @slipallergi
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk