Så er det sommer igen og det betyder…

allergi

Løbende næse, sviende øjne, kløen, åndedrætsbesvær, smerter, diarré og hævelser. Det er blot nogle af de symptomer der er på allergier. Nogle allergier er årstidsbestemte, de giver sig til kende når pollen flyver omkring os, og der kan være mange forskellige allergier indenfor det område alene, man kan være allergisk for birkepollen, græspollen og så videre.

Og så er der fødevareallergier, man kan være allergisk overfor jordnødder, forskellige typer af kød, mælkeprodukter (lactoseallergi), bær og frugter.

Og så er der allergier der provokeres af dit kæledyr eller husdyr, allergi mod gnavere, katte, hunde og fugle. Fra tid til anden, ser man på diverse fora på internettet mærkelige tilfælde, eksempelvis en mand der er allergisk overfor sin kone/kæreste, eller sine børn.

I en populær tv-serie ser man en ældre advokat erklære, at han er allergisk overfor elektromagnetisk stråling (Det vil sige lys, både det vi kan se, og det vi ikke kan se – for eksempel UV stråling).

Hvad er allergi?

Dit immunforsvar er hele tiden i en konstant krig. Bakterier, vira og parasitter skal, og bliver, bekæmpet. Immunforsvaret lærer hele tiden, og glemmer igen, nye sygdomme og fremmedlegemer at kende, og finder en metode at bekæmpe dem på.

Når immunforsvaret har lært en sygdom eller et fremmedlegeme at kende, og med succes har bekæmpet den/det, så er man immun overfor præcis den sygdom/fremmelegeme i en tid fremover, i nogle tilfælde hele livet.

Når du et år har haft influenza og så næste år igen får influenza, så et det ikke fordi du ikke har opnået immunitet overfor influenzaen fra året før, så er det fordi den influenza du sidste fik, er lidt anderledes end den du havde forrige gang.

Ved allergier, som høfeber, kommer immunforsvaret på overarbejde. Det overreagerer på noget der ikke er en trussel mod dig, græspollen er helt uskadelige for mennesker, men dén tror immunsystemet ikke på, og reagerer voldsomt mod et protein i græspollen, eller din undulat, kat, nødder eller din samlever. Allergi betegnes også som et hyperaktivt immunsystem, og de stoffer i omgivelserne, som der reageres på, kaldes allergener.

Hvordan får man allergi?

hvordan får man allergi?

Nogle allergier er genetisk betingede, det vil sige at de er nedarvede fra forældre eller bedsteforældre, nogle gener i arvematerialet koder for om man kan tåle den eller de allergener.

Andre allergier kan komme som en konsekvens af at dit immunsystem ikke har lært allergenerne at kende da du var helt lille, hvis man er vokset op i et hjem med kæledyr, er risikoen for senere at udvikle allergi mod kæledyr, 50% mindre end i hjem helt uden kæledyr.

Eller hvis du er vokset op i et propert hjem, hvor rengøring var i højsædet, så er du også under din opvækst blevet berøvet muligheden for, at komme i kontakt med forskellige mikroorganismer og bakterier, der kunne have lært dit immunforsvar ikke at reagere på disse, og dermed kan du udvikle allergi.

Der er også undersøgelser der peger på at et for højt indhold af E-vitaminer under graviditet, senere i livet an medføre allergier. Og så er der naturligvis forurening fra afbrænding af fossile brændsler, det, udover at bidrage til klimaforandringer, også kan have en både direkte og indirekte påvirkning på dit immunforsvar, og dermed skabe allergiske reaktioner.

Et højere niveau af kuldioxid i atmosfæren, kan medføre flere pollen i luften, der så igen kan medføre at flere rammes af høfeber. Dieselpartikler har vist sig at kunne sætte sig på græspollen, og dermed igen øge risikoen for allergiske reaktioner.

Hvem har allergi?

Der er rigtigt mange danskere der lider af allergier, man mener at 21% lider af en eller flere allergier. Videnscenter for allergi vurderer at mindst 4% lider af parfumeallergi og 8-10 % af nikkelallergi. Høfeber alene, rammer på verdensplan 400-500 millioner mennesker, så det er et verdensomspændende problem, man er ingenlunde alene om at lide af allergier.

Hvordan lindrer man så allergier?

lindrer allergier

På apoteket er der mange forskellige produkter til at linde allergier, men du kan selv nedbringe allergenerne i din hverdag. Der kan tages forholdsregler, alt efter hvilken allergi du er ramt af:

Lindre allergi derhjemme:

  1. I dit hjem kan du nedbringe allergenerne ved at droppe gardiner og guldtæpper. Gardiner og gulvtæpper er desværre gode levesteder for husstøvmider, der kan være være årsag til allergiske reaktioner.
  2. Sofaer, stole og lænestole med polstring kan med fordel udskiftes med møbler uden polstring
  3. Senge, dyner og madrasser fås i allergivenlige udgaver, eller man kan udstyre sin madres med et allergilagen
  4. Rengøring: Når man nu har allergier, vil jævnlig og grundig rengøring hjælpe med at nedbringe allergener, hvis man er hårdt ramt, kan man bruge maske og handsker. Skift støvsugerposen udenfor.
  5. Vask ofte tøj og gerne på 60 grader eller derover, det dræber husstøvmiderne
  6. Hold vinduer lukkede, mange af de pollen du reagerer på, kommer udefra.

Lindre allergi ude (og særligt mod høfeber):

  1. Bliv i byerne, ude på landet er der langt flere pollen
  2. Har du været ude, så bad når du kommer hjem, pollen skylles af og risikoen for en allergisk reaktion er mindre
  3. Undå at lufte ud morgen og aften, hvor pollenudviklingen er højest.
  4. Brug solbriller, de holder pollen ude af dine øjne
Newer Posts